Vores adgangspas

  • Hvem er Go City, og hvordan fungerer jeres adgangspas?

    Vi er glade for, at du spørger. Vi er Go City, og vi er her for at revolutionere din måde at rejse på. Vores adgangspas til London fungerer som klippekort og giver dig adgang til byens topattraktioner. Desuden gør vi det super nemt.

    Du behøver kun at vælge, hvilket adgangspas der passer til din rejse, så er du klar til at gå på opdagelse.

  • Hvad er forskellen på et All-Inclusive adgangspas og et Explorer adgangspas?

    Vi ved, at ingen rejsende tager på sightseeing på samme måde, og derfor tilbyder vi to muligheder for adgangspas. For dig, der gerne vil se så meget som muligt, har vi All-Inclusive adgangspas. Vælg, hvor mange dage du vil, at dit adgangspas skal være gyldigt, og besøg alle de attraktioner, du ønsker.

    For dig, der hellere vil håndplukke dine oplevelser, har vi Explorer adgangspas. Med dette klippekort kan du vælge, hvor mange attraktioner du ønsker at besøge, og du har 60 dage til at gøre det. Desuden behøver du ikke at vælge attraktioner før købet, så du kan stadig være fleksibel med dine planer.

  • Hvad er klippekort og maksværdi?

    Dit adgangspas fungerer som et klippekort, og maksværdien er helt enkelt, hvor mange klip du har på dit adgangspas.

    Med et Explorer adgangspas har du det antal klip, som der er attraktioner, på det adgangspas du har valgt, for eksempel:

    • Et London Explorer adgangspas med 2 klip giver dig mulighed for at besøge 2 attraktioner.
    • Et London Explorer adgangspas med 3 klip giver dig mulighed for at besøge 3 attraktioner.
    • Et London Explorer adgangspas med 5 klip giver dig mulighed for at besøge 5 attraktioner.
    • Et London Explorer adgangspas med 7 klip giver dig mulighed for at besøge 7 attraktioner.

    Med et All-Inclusive adgangspas er maksværdien det maksimale beløb, du kan bruge ud fra varigheden på dit adgangspas – 1 klip har en værdi af 1 £. Når du besøger attraktioner, bruger du dine klip, og for hvert besøg fratrækkes beløbet for en normal entrébillet fra dit adgangspas. Hvis du for eksempel har et All-Inclusive adgangspas til 5 dage, voksen, kan du besøge attraktioner til et beløb på 575 £.

    Med et All-Inclusive adgangspas er maksværdien på de forskellige klippekort:

    • 1-dags All-Inclusive adgangspas: voksne maks. 165 £ / børn maks. 150 £
    • 2-dages All-Inclusive adgangspas: voksne maks. 265 £ / børn maks. 235 £
    • 3-dages All-Inclusive adgangspas: voksne maks. 355 £ / børn maks. 305 £
    • 4-dages All-Inclusive adgangspas: voksne maks. 470 £ / børn maks. 375 £
    • 5-dages All-Inclusive adgangspas: voksne maks. 575 £ / børn maks. 440 £
    • 6-dages All-Inclusive adgangspas: voksne maks. 665 £ / børn maks. 490 £
    • 7-dages All-Inclusive adgangspas: voksne maks. 750 £ / børn maks. 530 £
    • 10-dages All-Inclusive adgangspas: voksne maks. 825 £ / børn maks. 570 £ 

    Når du har købt et klippekort er det nemt: Du scanner blot dit adgangspas ved en hvilken som helst attraktion for at få adgang, indtil du har nået din maksværdi.

    Hvis du behøver at tjekke, hvor mange klip der er tilbage på dit adgangspas, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice via kontaktformularen eller telefonnumrene neden for.

  • Inkluderer mit adgangspas transport?

    Selvom vores adgangspas ikke inkluderer offentlig transport, har de flere forskellige rundture og sightseeing-busser at vælge mellem. Nogle ville måske sige, at det er bedre end en travl, offentlig bus. Vi siger det bare.

  • Hvad er aldersgrænsen for adgangspas til børn?

    Vores adgangspas til børn er gyldige for aldersgruppen fem til 15 år.

Køb af adgangspas

  • Hvilke betalingsmetoder accepterer I?

    Vi accepterer PayPal, Google Pay og Apple Pay samt de fleste debet- og kreditkort, herunder Visa, Mastercard og American Express.

  • Hvorfor har jeg ikke modtaget en bekræftelsesmail?

    Har du købt et adgangspas, men venter stadig på din bekræftelsesmail? Eller er din ordre blevet afvist? Hvis dette er tilfældet, kan det have en af følgende årsager ...

    • Du har indtastet en ufuldstændig eller fejlagtig faktureringsadresse.
    • Din autorisation med 3D Secure mislykkedes.
    • Din bank har ikke behandlet transaktionen som en sikkerhedsforanstaltning og har brug for yderligere autorisation fra dig.
    • Der var en stavefejl i din e-mailadresse.

    Hvis du er sikker på, at alle punkter oven for er gennemført korrekt, kontakt os venligst via live chat, så vi kan hjælpe dig med at løse problemet.

    Glem ikke at dobbelttjekke din spam – somme tider ender vores bekræftelsesmail i mappen ved en fejl.

  • Hvordan får jeg mit adgangspas?

    Når du har købt dine adgangspas, vil du modtage en bekræftelsesmail med information om, hvordan du downloader og aktiverer dem.

  • Kan jeg opgradere mit adgangspas efter købet?

    Desværre er det i øjeblikket ikke muligt at opgradere klippekort.

  • Kan jeg købe et adgangspas til en anden?

    Selvfølgelig! Bare husk at skrive vedkommendes navn og e-mailadresse ved kassen.

  • Tilbyder I grupperabatter?

    Ja, det gør vi. Hvis I er 10 eller flere, der rejser som en gruppe, kan I muligvis få rabat. Kontakt venligst [email protected] eller udfyld vores grupperejseformular for at få mere at vide om vores rabatter.

  • Tilbyder I militær- eller seniorrabatter?

    Nej, desværre. Vores adgangspas giver dig i forvejen store besparelser på sightseeing, så vi kan desværre ikke tilbyde yderligere rabatter på individuelle adgangspas.

  • Sender I adgangspas pr. post?

    Vi er blevet digitale. Du modtager dine adgangspas via e-mail, så du kan printe dem ud, downloade PDF'en til din mobil eller synkronisere dem med Go Citys app.

  • Kan jeg bruge min bekræftelsesmail til at få adgang til attraktioner?

    Nej, desværre. For at få adgang til attraktioner skal du bruge dit adgangspas i Go Citys app, eller downloade den som PDF og fremvise den på din mobil eller printe den ud.

  • Hvor meget kan jeg spare med Go City?

    Vores kunder sparer op til 50 % sammenlignet med køb af enkelte billetter ved topattraktioner (de seværdigheder, der har allerflest besøgende).

    Den besparelse, vi viser, sammenligner Go Citys pris med det totale beløb af den "normale billetpris" for hver attraktion i vores eksempler på rejseplaner. Individuelle besparelser kan variere. Normal billetpris er inklusive moms, og er den pris, du betaler ved de mest populære besøgstider, uden rabat.

    Bemærk venligst at priser på attraktioner kan skifte, uden at Go City får besked herom. Normale billetpriser blev sidst opdateret den 1. april 2023.

Sådan bruger du dit adgangspas

  • Hvordan aktiverer jeg mit adgangspas?

    Dit adgangspas bliver aktiveret, når du scanner det ved din første attraktion.

  • Hvordan fungerer Go Citys app?

    Go City-appen er nøglen til at udforske London. Download gratis til din Apple- eller Android-device, og følg instruktionerne i din bekræftelsesmail for at synkronisere dit adgangspas i appen. Når du ankommer til London, behøver du blot at vise dit adgangspas ved hver attraktion.

    Desuden har vi fyldt appen med masser af praktisk attraktionsinfo, rejseplaner og meget mere for at gøre planlægning og opdagelse endnu nemmere.

  • Kan andre personer bruge mit adgangspas?

    Men hey, dette er ikke din eks' Netflix-konto. Vores adgangspas må ikke sælges videre eller bruges af mere end én person. Beklager!

  • Behøver jeg at booke plads for at få adgang til attraktioner?

    Nogle attraktioner kan kræve en reservation på forhånd. Du kan se, hvilke der kræver forhåndsbooking på vores All-Inclusive adgangspas reservationsside eller vores Explorer adgangspas reservationsside. Husk bare, at hvis du behøver at booke plads for at besøge en attraktion, skal dit adgangspas være gyldigt på dagen for besøget.

  • Hvem betaler jeg til for adgang?

    Dine klip bliver indløst via Go City® (ikke individuelle attraktioner).

  • Hvornår udløber mit adgangspas?

    Det afhænger af adgangspasset.

    Hvis du har købt et Explorer adgangspas, så har du 60 dage, fra adgangspasset tages i brug, til at se dine resterende attraktioner. 

    Hvis du har et All-Inclusive adgangspas, vil det blive aktiveret når du besøger din første attraktion. Herefter vil det være gyldigt i det antal sammenhængende dage, du valgte ved købet. Hvis du for eksempel aktiverer et 3-dages adgangspas om mandagen, vil det være aktivt mandag, tirsdag og onsdag. Adgangspasset udløber ved midnat onsdag.

    Ikke aktiverede Explorer og All-Inclusive adgangspas er gyldige i to år fra købsdatoen.

  • Kan jeg besøge samme attraktion mere end én gang?

    Desværre, du kan kun besøge hver attraktion én gang.

Kontakt og annullering

  • Hvordan kontakter jeg kundeservice?

    Hvis du bruger Go Citys app, så gå venligst til vores hjemmeside for at se kontaktoplysninger til vores kundeservice.

    Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål i vores FAQ (ofte stillede spørgsmål), kontakt os venligst via vores live chat – det er den hurtigste, nemmeste måde at kontakte os.

    Du kan også ringe eller e-maile til vores kundeservice via kontaktoplysningerne herunder.

  • Hvordan får jeg en refundering?

    Ændrede planer? Ingen problemer! Vores fortrydelsesret giver dig 90 dage fra købsdatoen til at returnere ikke aktiverede adgangspas og blive refunderet. Kontakt bare vores kundeservice via formularen neden for, og angiv dit ordrenummer for at få en refundering.

    Læs vores vilkår og betingelser for mere information.

  • Hvor lang tid tager det, før jeg får min refundering?

    Når din anmodning er blevet behandlet, vil din refundering blive gennemført indenfor 7 til 10 dage. Hvis du ikke har modtaget din refundering inden for dette tidsrum, så kontakt os venligst, så vil vi undersøge sagen.

Har du andre spørgsmål?

Vi er her for at hjælpe. Skriv til os via formularen neden for, eller ring til os.

Hvis du har spørgsmål om en attraktion, uanset om det er et generelt spørgsmål eller en anmodning om booking, anbefaler vi at du kontakter attraktionen direkte.

Call Us

Baseret på hvor du er

  • Momsfrit inden for USA
    +1 800 887 9103
  • Momsfrit inden for Storbritannien
    +44 800 090 3140
  • Momsfrit inden for Australien
    +61 1800 316950
  • Momsfrit inden for Mexico
    +52 (800) 2694359
  • Fra andre lande
    (Udgangskode) 1 617-671-1000

Ring til os

  • Callcenter åbningstider
    Døgnet rundt, 7 dage om ugen
  • Bemærk venligst
    Vi holder lukket 1. januar